Borgerforeningerne arbejder for at varetage områdets og borgernes interesser. Samtidig er vi talerør overfor kommunale og statslige instanser – bl.a. vedr. landsbyudvikling.
Vi har været med til at etablere Tinkerdal Besøgssted i skoven.
Derudover er vi medarrangør af forskellige lokale arrangementer – det være sig juletræstænding, Skt. Hans-fest, byfest, bankospil, efterårsudstilling, madkursus for mænd m.v., hvor der plejer at være en solid lokal opbakning.
Vi har i Hogager Borger- og Kulturhus og Skave sognegård gode muligheder for at feste. Der kan lejes festlokaler.
I 2010 udkom ”Hogager Bogen”. En flot opslagsbog om Hogagers historie og nutid. Et værk der er opstået som følge af mange ihærdige lokalfolks indsats.
I 2011 ser vi frem til et nyt og spændende initiativ omkring opførelsen af et psykiatrisk rehabiliteringscenter i Hogager, hvor der anvendes heste i terapien.
|